Two door cinema club

Jeg har købt et abonement til Q magazine. Jeg havde egentlig mojo, men det blev lidt for nerdet. Det var meningen at det skulle være et blad hvor man lige kunne læse 15 sider når man drak en kop kaffe mens Thomas sov. Det var mojo ikke. Det var et blad man skulle have tid til at fokusere meget på. Jeg havde ikke meget fokus og skiftede til Q. Det er nu et meget rart blad.

Jeg er særlig glad for deres Q fortæller om nye bands du skal høre. Jeg snublede på den måde over two door cinema club. Det er ikke et fantastisk band. Det er et par unge fyre der spiller helt fin musik. Meget godt tidsfordriv. Det er rare melodier krydret med lidt korte støj partier og rumlem. Det kunne være meget mere støj hvis du spørger mig. Men det er deres første plade. De skal nok lære det.

Hvad er det så for noget. Jo, det passer meget godt ind i det nye lydbillede hvor alt lyder som om det kom fra slut 70′erne tidlig 80′ere med lidt synt og lidt guitar og destinkte trummer. Det band det måske ligner mest af alt er vel vampire weekend. Dog uden at være så reggea aktigt.

Nu har jeg lyttet til pladen mens jeg sidder og arbejder et par dage. Det fungerer fint. Tror også det ville pryde et par store højtalere meget godt. Lyt til cigaretts in the theater og så vil du forstå hvad jeg mener.

Beat day Valbyparken 14 og 15 august 2009 - en historie om 3 sure gamle mænd med colon irritabile og solstik

Beat day valbyparken 14 og 15 august 2009

Som afslutningen på en fantastisk sommerferie havde jeg for længesiden aftalt med Christian (den rare mand) at vi skulle tage til beadday, få en øl i solen og høre høj alternorock og electropop. Der blev købt billetter (tak til Christian for det) og vi var ellers ved at være klar… Dette var i februar eller marts tror jeg.

Programmet var lovende og ideen god. One big bang before oktober 21. Vi fik efterhånden Chriiiiiiiiiiiiiissssshshhhh med på ideen og han var klar. Da vi nåede til selve dagen var der som altid en masse praktisk vi ikke havde tænkt os at tænke på. Vi besluttet 3 dage før festivalen at finde et hotel. Vi fik et flot hotel tæt ved den skumle istegade. Vi besluttet at Louise skulle køre os der over.. da hun jo kunne besøge familien. Vi besluttet at tage der over op ad formiddagen… Dette før vi så at programmet startede kl 12.

At en festival starter så tidligt har koncekvenser… men det kommer vi til.

Det tidlige start tidspunkt gjorde at vi alle skulle meget (og jeg understreger meget) tidligt af sted. Christian og jeg fandt hotellet, fik øl nummer tre før kl 11 og ventede i 2 timer på Chriiisssshshhh. Da han endelig kom (and let me ad – very rock starish and rock starishly late) var festen fuldendt og vi flyttede fokus mod valbyparken.

Ad. Koncekvenser. Før jeg går i gang med en længere varende gennemgang af bands og højde punkter vil jeg bare lige berette hvad der sker når Christian, Chriiiiiiiissssshsh og Lars suppen bliver blandet med koncerter af 45 minutters varighed og 15 minutters pause. Det betyder 2 store fadøl i timen, og når festen bliver endnu sjovere ved at gode gamle Psykopat forvaltningens ukronede Konge dukker op ja så bliver der blandet sprut i festen. Dette sat sammen med det faktum at jeg er 198cm høj og solen stod 201cm over havet ja så var der udsigt til solstik og tømmermænd midt i en brandert. Jeg var i seng kl 22. Det var sjovt nok samtidig med at lorte mew spillede deres lorte musik til en lorte konceret.

Dag to var klart bedre, her var solen gemt bag et par skyer og jeg fik ikke solstik af samme karater. Men fordi vi er 3 gamle, sure, sløve idioter blev det til taggert og dårligstemning på hotellet frem for by tur og druk efter 2. Dagen. Hvis jeg skal være helt ærlig så passede det mig også langt bedre.

MUSIKKEN:

Dag 1 – historien om et solstik

Choir of Young assholes (som min smukke og meget gravide kone plejer at kalde choir of young belivers) så vi ikke fordi det er måske danmarks kedeligste orkester.. det er sandt, det er ikke tvt det er COYB der tager den pris.

Efterklang er og bliver godt. Det er rolig afdempet og hyggeligt. Jeg må indrømme at det mest var slaraffenklang sangene jeg kendte og syntes også klart disse var bedst. Jeg syntes også der er alt for få mænd i grimme shorts i danske bands og der tager forsangeren prisen. Det er imponerende hvordan efterklang kan spille elektronisk musik, bygget elektronisk op, men spillet på instrumenter. Jeg var faktisk ret så imponeret.

Oh No Ono fyre der synger falset og har taget deres mormors kjole på…. Der er noget medrivende over det. Tror det var David Welliams der har sagt at han vil leve de sidste år af hans live som gammel dame. Håber ikke det er de sidste år i Oh no Onos liv, men man kan være bange for at man ikke kan få en lang karriere ud af det. Men begge plader er fede og de er super live

The Thing Things er faktisk fedt. Jeg var ikke sikker, men smilede pent da nogle spurgte mig om jeg kunne lide dem. Hvorfor være negativ. Jeg vil sige. Det er der heller ingen grund til med det her band. De er faktisk meget bedre live end på P3. Meget bedre. Det er fedt at se at de er kun 2 på scenen og har ikke behov for mere. This is the best instrument in the world robte synge damen da folk klappede i takt. Det var fedt syntes jeg. Det lille indslag med en dansk tale der gik I vasken var også billige men super gode points.

Wolfmother det er her det begynder at gå galt for den unge lovende folkestad. Jeg må indrømme at alle detaljer er kniv skarpe. Men jeg kan huske at jeg syntes det var meget fedt. Det var vilde fyre med stort garn og masser af energi. Der er intet så fedt som en tyk spade og masser af den. De gav den gas og publikum var meget med. Joker and the theife står meget klart som en af festivalens bedste sange.

Backstreet boys…. Jeg mener Basment Jaxx – i virkeligheden siger dette band mig ingen ting over hovedet intet. Men der er noget fedt over fede damer der danser numse dans og synger klasse. Tøjskifte 4 gange i en sang og at afslutte med wheres your head at i en monster rocket version var ikke skidt.

Crystle castles… Atari madness goes to turbo… Jeg kan ikke skrive andet for jeg havde fået solstik her og lå som en slagen mand på ryggen og prøvede at tælle alle cirklerne som stjernerne lavede over mit hoved…

Mew…. Gad jeg da virkelig ikke at se…

Dag 2 – en historie om et par røjsere

The late parade da vi ikke havde fundet noget på nettet vi kunne lide, eller syntes der var nogen grund til at stå tidligt op blev det hurtigt besluttet at vi ikke behøvde at se nettop late parade.

The temper trap da vi endelig kom op var skyerne triste, grå og fulde af vand. Så i stedet for at tage ud og se om vi kunne finde et par røjsere. Det lykkedes til mig. Lige et halvt nummer for stramme og blå og lige som røjsere skal være. Det var dog på bekostning af Temper trap.

Balstyrko – Balstyrko er på underligvis meget cool. Egentlig kan jeg ikke lide dem. Men de lavede nu en meget fed koncert og deres tekster er sjove. Jeg må dog sige at der var to forfærdelige ting ved koncerten. 1) ane trolle – hold op hvor er hun træls at høre på mellem nummrene. 2) de billige politiske points der skulle høstes mellem nummrene. Det er ok at have en mening, men jeg gider faktisk ikke altid at høre på den.

Florence and the machine – det må være festivalens absolutte overraskelse. Jeg havde godt hørt et par af numrene fra Lungs, og syntes hun så lidt sej ud. Jeg bliver altid skeptisk når en kunstner vinder en hulens masse priser og alle siger det er klasse. Men Florence gav den gas på en meget sjov og kejtet måde. Lidt underspillet person og overspillede og fede sange. Hun gav alt hun kunne. Og det var fedt.

Raveonettes – er og bliver raveonettes. Dead sound er og bliver et fedt nummer og nu hvor de har fyret ham spradebassen af en guitarist så går det meget bedre. De nye sange er dansable og sharin foo er lige så cool som sune wagner er underlig. Jeg tror aldrig jeg har hørt nogen sige tak skal i ha med så tyk en københavnsk accent.. sjovt han kommer fra sønderborg.

Lykke li – jeg var ikke klar over at lykke li var 56cm høj fra gulv til loft. Og jeg var ikke klar over at en yazoo var så fedt et instrument. Jeg var meget positivt overrasket, men mit rejsefølge ville heller have burgere end at høre hele koncerten.

Band of horses – DEN FEDESTE KONCERT. Jeg har ikke de rigtige ord, så jeg lader være. Super godt.

Lady tron – var faktisk ganske kedeligt. Drinkesene var dog meget gode.

Arctic monkeys – for satan de unge knægte er bleven voksne. Det var ikke længere fuld knald og tju bang. Mere Tjo måske. De er blevet meget dygtigere til at levere varen og de er super gode til det de laver. Der var en fyr der hissede sig op over de nye sange. Det svarede de igen på ved at spille…. Nye sange. Den nye plade blev solgt til mig i løbet af den koncert.

Alt i alt var Beat day et hit. Meget voksent og meget sjovt. Vi ses snart igen. Det ligger fast.

The Hold Steady - Stay Positive

Den første plade jeg vil skrive noget om her er en plade jeg faldt over da jeg sad og læste en af de utallelige lister over 2008s bedste plader/bands/sange og denslags som alle musik blade udgiver der omkring fra 1. december og frem. Jeg havde ikke hørt om dem før og havde ikke hørt noget med dem. Mojo sagde det var det næste bedste der kom sidste år blodt slået af Fleet foxes. Det er jo en forrygende plade så jeg tænkte jeg måtte give det et lyt.

Jeg er ikke helt sikker på hvordan det skal beskrives, men det er vel sådan lidt 1,2,3,4 rock musik fra USA. Et band der minder meget om disse drenge er My friend George, der er det mest amerikanske band i Danmark næst efter figurines. Et andet band man kan tænke på er et støj forladt Dino Jr eller et af J Mascises solo projekter.

En de ting der har fanget mig er deres tekster: Our songs are all sing a long songs - synges der eller in bar light she looked allright in day light she looked desperate og den slags. Disse teskte understreges af god rock. Det skal dog siges at mange af sangene på pladen er rolige sange og de syntes jeg ikke holder helt så godt. Måske er det ikke nyskabende, men Hold Steady tager klaveret i brug og det passer også godt ind i dette hurtige, skranglede, sparsomt støjende univers.

En plade man bør høre, hvis du spørger mig.