Jeg ved det er højrøvet. Jeg ved det er nørdet. Jeg ved det er måske lidt dumt. Men jeg kan ikke lade være. Læs lidt om musikken jeg lytter til inde på musik siden. Hvis du heder chriiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiissssssssssssssssssssssssssssssssssssshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh og har colon irritabile er siden måske noget for dig.

Jeg vil mene at ugeavisen, lokaltidende, søndags avisen og ligende bras skal smides ud hver gang post danmark besudler min postkasse med det lort. Så da ugesnavset kom i vores postkasse igen sidste uge var jeg ikke langsom til at smide det lort ad helvede til. Men Louise så min handling og stoppede mig med det samme. Hun sagde det kan jo være der kommer noget vi vil til her i ferie.

Hun havde selvfølgelig ret…

Figurines var hyret til at spille i blåvand fredag aften til et arrangement der hedder blåvand rocks. Det blæste en pelikan og der var truende regn i horisonten. Vi beste os for at tage der ud alligevel, og inveterede christian med.

Der var dog ikke meget rock over publikumet eller fasiliteterne. Der var sat bænke op ca 5 meter fra scenen og publikum var 97,3% tyske turister. Da Figurines gik på scenen og første trommeslag kom var der ca 10% af dem der sad på de første bænke der fik hjertestop og tog hjem.

Der var en flok alt for unge piger der arbejdede iherdigt for at få en stemning op at køre og til den sidste sang gik der også dans i det gamle publikum.

Figurines var klasse som altid. De spillede endelig Bright igen, en sang jeg har ventet på at høre. Jeg må indrømme at for hver gang jeg ser Figurines bliver de bedre og bedre og det bedste er at de ser ud til at de nyder at spille alle steder, om det er til roskilde, på et lorte studenterhus, til en sommer fest eller i en kold vestenvind ramt aften.

Figurines spillede:

Silver Ponds

Ambush

Bright

Childhood

Drove

Hey girl

Drunkards

Good old

I remember

debate

bee dee

the air

———

Lets head out

the wonder

rivalry

Alt i alt en helt god ide at louise ikke smed lorteavisen ud denne uge.

Vel. Vi har nu boet her i esseborg i lang tid. Vi flyttede her til 13. august 2007. Vi kan lide at bo her. Vi har en rar lejlighed. Vi har en god bil. Vi har gode jobs. Og hurra hende tyggegummi smaskeren bag mig gik lige ud af toget. Det eneste vi mangler i Esbjerg er alle de andre. Du ved. De spontane venner. Den spontane kop kaffe. Den spontane øl. Den spontane fest. Den spontane stene fjerner. Den spontane spand med aftensmad…

Det var derfor med stor glæde jeg snakkede med tanja fængsel og rene polo lige før weekenden. Jeg havde vagt igen, heldigvis så min arbejdsplan ikke helt ud som den der lå da jeg startede med at arbejde i afdelingen. Eller det vil sige, ikke så heldigt i virkeligheden, fordi hvis den så ud som den skulle jeg have haft aften nat, natten mellem lørdag og søndag. Heldigvis skulle Rikkes børn til gymnastik fremvisning med børnene så hun kunne bytte og jeg fik således en rar lørdag fri. Heldigvis var dette den samme lørdag som bandet The Floor is made of Lava skulle vælte Tjubakken. Allerede nu kan man se at det hele er ved at flaske sig. Man kan næsten mærke det i sine knogler. Man kan faktisk føle det i den del af hjernen hvor dan gamle flaske nærmest uuuuler efter at blive luftet. Nuvel, vi kom fra en samtale med Tanja Fængsel og Rene polo. De stod i samme situation som os. Ingen planer og mangel på ideer. Det var derfor på sin plads at disse rare mennesker torsdag efter aftensmadstid blev inviteret til fest og baluba. De var klar, vi var klar, Christian L var klar og det viste sig senere på aftenen at The Floor is Made of Lava var ikke bare klar men Fu*king klar!!!

Vi startede aftenen med en gang god gammeldags millionbøf. Eller var den nu også det. Dette var en delux udgave der faktisk forbrød sig gevaldigt på renhedsreglerne af 1416. Men pyt skit. Der var bacon, der var kød og der var løg og sovs. Der til kartoffel og knoldselleri mos. Det var lækkert og der var en 3L stor flaske med tysk påskebryg. Og ja det er en frygtelig flaske at helde af. Når dette måltid var over og vi var gået igang med de andre vædsker der var indkøbt til aftenen var vi klar til at tage over på Tjubakken.

Denne aften bød på to bands. Det første et efterskole orkester der lød fint. De gav den gas på hammond og fælles sang og var fine. Vi skyndte os at bruge tiden på biceps træning i hurtigt tempo. The Floor is Made of Lava gik på scenen. Eller nej … ikke gik, eksploderede ind på scenen. Og så var den mest energi fyldte koncert jeg længe har været til i gang. Den ene sang i et mere hæsblæsende tempo end den næste. Den ene mere vel spillet end den anden. Den ene mere forrygende end den anden. Hele den lille sals første 3 rækker hoppede som gale. Der blev vætet borde og der blev stage divet (hvis man kan kalde den 40 cm kant der er der hvor bandet spiller for en stage). Alle var i hopla og bandet gav den helt vildt meget gas. Det var og bliver den bedste Esbjerg koncert til dato. Jeg kan godt forstå at LOC syntes de er nogle sære snegle, men er du vimmer et live band af karakter 99.

Det skal siges, ja indrømmes, at min drømmekraft på dette tidspunkt på aftenen måske var lidt påvirket af al den træning jeg havde langt for dagen. Men jeg syntes nu stadig at et sæt kondomer med påskriften: DO YOUR SISTER er et forrygende gang mercandise man bare må have. KØBT.

For at toppe det hele af gik vi en tur på industrien. Her kom alle i hele verden … aka alle dem fra Lava koncert. Her fortsatte træningen lidt mere. Det var nu ved at blive et regulært maraton. Lige hvad der var bleven bestilt tidligere i denne tekst. En spontan udledning af kinetisk energi…

Se det ville være en god måde at slutte dette lange BLOG indlæg, men jeg vil nu bare lige klarere en ting. Vi er ikke aber. Vi går sjældent i byen. Jeg ved at der er en tendens i disse blog inlæg at være omhandlende enten at jeg arbejder for meget eller at vi har været ude og fylde os med promiller. Det er altså kun fordi jeg syntes et BLOG indlæg om at jeg ser fjerner fra jeg kommer hjem til jeg beslutter at der ikke skal spises mere i dag til jeg tager på arbejde ikke er de fedeste. I Swear to BLOG vi er ikke aber…

Vi syntes tiden var kommet til at tage en tur til Århus her ca 15. marts. Vi havde vel egentlig aftalt det helt tilbage i januar at marts var århus måneden. En tur til fest og farver og en tur for at se editors spille på et mindre sted end jeg sidst havde set dem. Jeg så dem da vi boede i Dublin, for snart 23 år siden, hvor de spillede på the point place. Den gang  var de support for Franz Ferdinand, men var nummer først i rækken af 3 bands, altså det mindste navn den aften. Det var en fin aften den gang, dog var det tydelig at de ikke var i stand til at spille for så stort et publikum.

Jeg kan huske at da jeg læste til embedseksamen, og den nye editorsplade udkom, talte Louise og jeg om at det ville være rart hvis editors kom en tur forbi og spillede på et lille venue. Det gjorde de så også. De kom og spillede på verdens mindste venue, Lille vega. De valgte at lægge koncerten mellem den skriftlige og første mundtlige embedseksamens dag. Det var derfor umuligt at finde tid til at bruge 40% af et døgn til koncert og transport.

Nå men nu var det så sådan at Editors spillede i århus, nærmere bestemt på train. Det var ganske klasse og passede ind i Århus planerne perfekt. Koncerten var klasse. Forsanger Tom Smith bruger af det kendte bøvede mooooves og strammebukser trick og det fungerer upåklageligt. Jeg vil gå så langt som at sige at han faktisk gør det helt perfeckt. Det er så også den eneste i bandet der klarer denne opgave. Chris Urbanowicz, Russell Leetch og Ed Lay ligner mest af alt bøve franz 1 2 og 3. Men det gør ikke noget. De giver Tom Smith mulighed ofr at tosse, og tosse er han ganske god til. Aftenen bød på stort set alle editors sange, plus en enkelt cure cover. Det var en fin aften.

01 Camera
02 An End Has A Start
03 Blood
04 Bullets
05 The Weight Of The World
06 Escape The Nest
07 Lights
08 When Anger Shows
09 Spiders
10 Lullaby (The Cure)
11 All Sparks
12 Munich
13 Push Your Head Towards The Air
14 Bones
15 Fingers In The Factories
Ekstra:
16 The Racing Rats
17 You Are Fading
18 Smokers Outside The Hospital Doors

Vi var i århus for at mødes og feste og hygge med Anne og Michael, det var altså helt på sin plads og meget, meget hyggeligt. Vi kom der op fredag, og spiste sushi. Jeg vil lige have lov til at sige igen, det smager skide godt. Små frække bidder med stærk sovs og masser af øl og tilbehør. Jeg er solgt. Men vi ved jo alle at der er en grund til at vi ikke har lavet shushi her oppe i det kolde nord. Vi har skam kogt/stægt maden eller saltet og røget eller lagt i Natriumlud i 100 år. Det har vi gjort fordi så har vi slagtet alle de paracitter der er i vores fisk. Så nu efter at have indtaget sushi er der nu helt sikkert at jeg har en stor klam parasit i mine tarme der spiser al min mad. Hvilket forklarer hvorfor jeg er sulten, og spiser hele tiden. Det forklarer dog ikke mit betydelige korpus!

Lørdag var vi rundt i århus og shoppe. Vi fik taget en masse billeder og hygget delux. Jeg købte en del musik og sårn, louise et par sko og et sæt tøj. Det var lige hvad det skulle være. Om aftenen var er planlagt resturant besøg og koncert. Søndag brugte vi på at se formel 1 og slappe af. Så kørte vi hjem og tog på arbejde igen mandag.

Man kan ikke bede om en bedre weekend!

Det er ikke fordi jeg vil virke vred, eller fordi jeg i virkeligheden er det, men jeg har tænkt på at skrive dette blog inlæg i lang tid. Måske er det fordi jeg i går kom hjem fra en lang aften nattevagt ( som sidespring kan jeg se at alle mine blog inlæg handler om at jeg lige har været på arbejde og at jeg føler mig gammel. Det lover jeg at der ikke kommer flere af, jeg er ikke gammel, er ikke ved at blive det, min krop er i peak fitness condition og alt er vel ), men måske er det bare fordi det er vigtigt at jeg får det sagt. Jeg havde sovet et par timer, stod op og havde været i bad. Da jeg stod og vaskede op skete det, og ja jeg er klar over at det at vaske op måske heller ikke lige frem hjælper på mit humør, men sådan var det og det var det der skete. Jeg stod og vaskede op. Det sker ikke så tit, alt for sjældent hvis du spørger Louise der faktisk syntes det sker røv sjældent … jeg ved ikke om man må skrive røv for ordens politiet, men i dag syntes jeg det passer …

Nå men jeg stod og vaskede op, få minutter efter at være stået op, få timer efter at være kommet hjem, mange timer efter at være taget på arbejde. Ud af radioen kommer der så tonerne fra det orkester der ødelægger min dag, måske min weekend og måske hele marts. Magtens korridorer. Det er ganske enkelt helt forrygende hvor ringe det band er. Jeg vil tusinde gange høre sangen om hende den baberedes røv end jeg vil høre det lort. Jeg kunne mærke at jeg stod og blev sådan lidt forarget. Tænk at der er nogle mennesker der syntes at man kan bedsudle mit sind med sådan noget.

Og til sidst:

Kære Johan Olsen - der findes en Kim Larsen i Danmark der synger med en stor mund og han hedder KIM LARSEN, vi har ikke brug for dig også. Hvis man vil høre Kim Larsen vælger man derfor at lytte til Kim Larsen og ikke dig. Hold op med at syng, tag en sevil kariere inden for noget statskundskab og lad vær med at ødelæg min weekend.

 Ellers er alt vel.

mvh

Lars